Komalignende tilstand (komatøs)

Hvordan ser det ud?

  • Ingen vejrtrækning:

    • Der er ingen udånding fra næse eller mund.
    • Der er ingen bevægelse i brystkassen.
    • Der er ingen lyd.
    • Personen kan fremstå blåligt misfarvet ved yderpunkter, næse, negle, mund.
  • Unormal vejrtrækning:

    • Kan opstå før, under og efter et hjertestop.
    • Kan lyde som gisp, rallen og/eller være meget langsomt.
    • Det er IKKE normal vejrtrækning, og der skal reageres, som om der ingen vejrtrækning er.

Hvad kan man gøre?

  1. Ring 1-1-2
  2. Tjek bevidsthed (se video om bevidstløshed)
  3. Start H-L-R
  • Bevidstløs:

    • Hvis der er ingen eller unormal vejrtrækning, skal der startes hjertelungeredning (H-L-R) i forholdet 30:2:

      • 30 tryk midt på brystkassen
      • 2 indblæsningsforsøg
    • Hvis I er flere, så sørg for at skiftes til at udføre H-L-R, da det er hårdt.

  • Hvis personen får normal vejrtrækning, men ikke kommer til bevidsthed:

    • Læg personen i en stabilt sideleje.
    • Sikr, at der bliver ved med at være normal vejrtrækning.
    • Ellers skal du påbegynde H-L-R igen.
  • Hvis der ikke kommer vejrtrækning:

    • Fortsæt H-L-R, indtil ambulancen kommer.
    • Sørg for at skifte med jævne mellemrum, hvis I er flere.

Hvilke stoffer kan være involveret?

Opioider, Benzodiazepiner, GHB, Ketamin

Hvilke stoffer kan være involveret